At lave skoletasker og rygsække, som er ergonomisk udformede og børnene elsker, ligger i kernen af alt Beckmann gør. Lige siden 1946 har Beckmann fokuseret på at lave rygsække, som er gode at bære og tilpasset barnet på bedst mulige måde.
I dag tilbyder vi et stort udvalg af skoletasker og -rygsække baseret på norsk håndværk til børn i alle aldre. Den unikke kombination af ergonomi og design samt et kontinuerligt fokus på kvalitet, har gjort Beckmann til den foretrukne skoletaske/rygsæk til skandinaviske børn.
Loved by children, trusted by parents!
Igennem skolegangen skal børn og unge møde venner, udfordringer, viden og læring. Der er mange faktorer, som påvirker skolehverdagen. Skolerygsækkene er den faktor i børnenes hverdag, som vi hos Beckmann kan påvirke, og vi lover, at vi hver dag gør vores yderste for at lave de bedste skolerygsække i verden.
Udover ergonomi, kvalitet og funktionalitet, synes vi det er vigtigt at bruge tid og resurser på den del af udviklingsprocessen, der skaber magi for børnene: farverne, figurerne og mønstrene.
Illustrationen laves fra bunden, og igennem hele processen ønsker vi at skabe den magiske historie for børnene, en historie som skal gå igen på alle produkter, som hører sammen. Hele processen starter med, at vi går bredt ud for at finde inspiration. Vi rejser til messer, følger trends og gennemfører brugerundersøgelser og taler meget med lærere, forældre, og ikke mindst med børn!
Noget af det vigtigste vi kan gøre i arbejdet med udseendet, er at observere børnenes ansigter, når de ser figurerne og farverne. Det er helt magisk for os at se, hvordan børnenes øjne skinner i mødet med fortællingerne på sækkene. Når børnene drømmer sig væk, da har vi gjort det vi skal – skabe en følelse af magi.
Børn vil i løbet af de første 5–6 år af skolegangen vokse meget. Ikke bare i højde, men også i bredde, bygning og behov for plads. Vi har valgt de tilpasningsfunktioner, vi mener er vigtigst, for at sikre en god pasform for hvert enkelt barn, uden at sækkens vægt øges. Derfor har vi skabt Classic-serien i tre forskellige størrelser: 12 liter, 22 liter og 28 liter.
Enkelte leverandører har justerbar ryglængde på sækkene, så barnet kan have den samme sæk i mange år. Sådanne tilpasningsfunktioner giver øget vægt, og det er vanskeligt at få sækken til at sidde optimalt gennem hele brugsperioden. Vi anbefaler hellere at have en let, optimalt tilpasset rygsæk som man skifter ud efter 2–4 år.
Aluminiumsrammen er tilpasset så den passer de fleste børn i målgruppen. Det er også muligt at tage rammen ud og bøje den, for at specialtilpasse den til barnet.
Juster højden på rygsækken ved at trække i skulderremmene. Rygsækken bør sidde lige over bagenden. Den nedre del af hoftebæltet bør sidde på hoftekammen. Stram hoftebæltet. Brystremmen kan justeres både i højden og i længden. Denne rem bør sidde i højde med armhulen. Topstrammerne er vigtige for at trække rygsækken ind mod skulderpartiet. Formen på skulderstropperne er lavet så de passer til mange forskellige børn i målgruppen. De bør passe godt over skuldrene og ikke føles ubehagelig mod halsen.
Beckmanns rygsække er udformet for at reducere belastningen på skuldrene og overfører mere af vægten til hofterne. Den indvendige struktur, det polstrede hoftebælte, brystremmen og skulderstropperne er vigtige for at stramme rygsækken sådan at den sidder tæt indtil kroppen, noget som gør det lettere for barnet at opretholde en balanceret, afslappet holdning. (1)
En rygsæk, som ikke sidder tæt mod kroppen, vil føre til at barnet tilpasser sig for at holde balancen. (2)
En naturlig konsekvens af dette er ofte, at man trækker skuldrene fremad, hvilket i sidste ende kan forårsage smerter i nakke og skuldre. Dette sker oftere hvis rygsækken er tung, især hvis vægten ligger øverst i sækken og sækken har stor afstand til ryggen.
En skoletaske har et andet indhold end f.eks. en turrygsæk, og indholdet er ofte tungt og stift. Derfor er den indvendige struktur i rygsækken vigtig. Den S-formede aluminiumsstiveren i rygsækken lader sækken sidde tæt mod kroppen (3).
Aluminiumsstiveren i rygsækken lader rygsækken sidde tæt mod kroppen (3), uden at den føles skarp mod bagenden (4) eller tipper væk fra nakken øverst. (5)
Det er også vigtigt at pakke rygsækken rigtigt. De tungeste ting bør lægges nederst og ind mod ryggen. Derfor har vi lavet en lomme til bøger/PC inderst mod ryggen og indvendige strammesnører for at trække indholdet længere ind mod ryggen.
Materialerne i rygsækken er nøje udvalgt for at gøre den så let og behagelig som muligt at have på. Skulderstropperne og rygpanelet er polstret med en kombination af en blød polstring og et lidt stivere, trykabsorberende skum.
Hoftebæltet giver god stabilitet og forhindrer at rygsækken kastes rundt, når barnet hopper og løber. Brystremmen er vigtig for at armene skal kunne bruges frit, og den forhindrer også rygsækken i at glide af skuldrene. Rygsækken er også udformet, så den er smal nok til ikke at komme i vejen for armene.
Så længe rygsækken er fastgjort til skuldre og hofter, er det bedst med kort afstand til ryggen, som illustreret i figur 6. Dette gør at barnet kan vride ryggen mere frit. Ryggen på rygsækken er også udformet for at sikre god luftgennemstrømning, så rygsækken ikke føles fugtig.
Med mere end 70 års erfaring med fremstilling af skoletasker ved vi, hvad en skoletaske går igennem, og hvad de skal tåle. Skolerygsækkene lever et hårdt liv. Fyldt med tunge bøger bliver den smidt rundt i skolegården, brugt som kælk om vinteren og som siddepude på tur. Det er vigtigt for os at fortælle dig, at Beckmanns skoletasker gennemgår grundige kontroller og grundige tests, før de ender på din ryg. Vi er derfor trygge ved at give dig op til 4 års garanti på vores skolerygsække.
En rygsæk skal være tilpasset brugeren på alle måder. Designet, ergonomien, kvaliteten og ikke mindst funktionaliteten. Hos os kommer brugeren altid i første række!
For at kunne give vores brugere den funktionalitet, de har behov for, studerer vi brugerens hverdag og behov grundigt.
For at forstå de yngste børn taler vi meget med børnehavelærere og lærere i de små klasser om skolehverdagen. Hvor meget har de med sig af bøger, mad og drikke? Bruger de tablet, og tager de den med hjem? Hvad med dage med udflugter?
En del af informationsindsamlingen foretager vi ved hjælp af brugerundersøgelser og dybdeinterviews med forældrene om, hvad der er vigtigt for dem. Hvordan bruger de rygsækken, hvilke rum bliver oftest brugt, hvordan morgenen foregår osv.
Børnene er alligevel den allervigtigste sparringspartner. Vi ser på, hvordan de bruger rygsækken og hvilke funktioner, der fanger deres opmærksomhed og møder deres behov. Det er meget vigtigt, at vi tester og observerer at børnene mestrer at gøre alt selv – for eksempel at tage regnslaget på, åbne og lukke spænder, stramme remmer og at ruminddelingen er så intuitiv, at den bliver pakket med det tungeste inderst.
Vi får mange forskellige svar, fordi ingen børn er ens. Derfor arbejder vi meget med at lave rygsækkene fleksible, så de kan møde varierende behov. Gymnastikrygsækken kan eksempelvis bruges alene til træning, udflugter, overnatninger og lignende, men kan også nemt fæstnes til rygsækken til brug på dage med gymnastik på skemaet.
For ungdommen er behovene anderledes. Laptop, tablet, bøger, mobil, høretelefoner og ladere. Rygsækken skal være tilpasset livet hos de unge. Vi forsøger at forstå, hvordan de bruger det i hverdagen og hvordan rygsækken kan forenkle de daglige rutiner. I dette segment ser vi på brug og behov fra morgen til aften. Skole/studier, træning og fritid glider oftere ind i hinanden med aktiviteter og andre planer efter skole.
Brugerens behov varierer meget, men baseret på undersøgelser og dialog, ved vi at nogle også er fælles for de fleste. Det gælder for eksempel behovet for regnslag. Vi ønsker ikke at kunden skal glemme at købe det, tabe det, eller glemme at tage det med i skole og blive overrasket af en regnbyge. Derfor har vi indarbejdet regnslag i alle vores rygsække.
Et andet eksempel er ruminddelingen. Alle rygsække er inddelt sådan, at det skal være enkelt og intuitivt at pakke rygsækken rigtigt. Særlige rum eller lommer til laptop og tablet, bøger og mapper er placeret inderst mod ryggen, så de tungeste ting kommer nærmest ryggen.
Vi er altid på jagt efter gode løsninger og ønsker altid at forbedre os! Har du tips om funktioner, du savner, eller noget du oplever kunne gøres på en smartere måde, send os gerne en e-mail eller skriv til os på Facebook/Instagram.